De 10 bud, når du søger behandler ...

Vi har mange, der ringer fra hele landet - især på børneområdet men også inden for området ADHD, hvor det er svært at finde erfarne behandlere.


Folk kvier sig forståeligt nok ved den lange køretur til os - og spørger så ofte, om vi kan anbefale en behandler i deres del af landet.


Da vi vi ikke kender så mange, der er specialiserede, bliver vi dem ofte svar skyldig, men har så udarbejdet følgende 10 bud for, hvad vi selv ville gå efter:

 


 

1. Bud: Personlig tillid

Hypnose og al behandling, når det kommer til stykket, kræver tillid.


Ikke mindst den personlige tillid er altafgørende for al terapeutisk  behandling.


Start derfor med  allerede i telefonen at fornemme, om du føler en grundlæggende, menneskelig tillid til den behandler, som du har ringet til som person...

 

2. Bud: Faglig tillid

Gælder din tillid til behandlerens faglige ballast.


Hvis man  skal have bearbejdet dybereliggende psykiske traumer, ville vi f.eks. ikke selv risikere, at havne hos "en damefrisør eller pædagog med et ugekursus i hypnose og hypnoterapi".


Spørg derfor  ind til terapeutiske uddannelser & især erfaringer i øvrigt.

 

Husk at det alternative marked er frit - det er op til dig selv at sikre dig.


De godkendelser der ligger på markedet er mere eller mindre selvbestaltede - og sikrer hverken erfaring eller effekt, kun i bedste fald et minimum af uddannelse...


3. Bud: Erfaring

 Hypnose og anden behandling er noget man lærer efter at man er blevet uddannet.
Behandleren skaffer sig erfaring og kunnen ved at "øve" sig på de første mange klienter

Behandleren skaffer sig erfaring og kunnen ved at "øve" sig på de første mange klienter
Fair nok, men der er ingen grund til, at du bliver en af "kaninerne".

En god tommelfingerregel er det derfor, at vælge en behandler, der har været i gang på fuld tid i mindst 5 år .


Læg mærke til, at der står fuld tid. Der er alt for mange hobby-behandlere, der kun satser halvt eller kvart  - det bliver man ikke dygtig af!


Så vælg en, der har kunnet leve af det i tilpas lang tid til at vedkommende ikke er en døgnflue...


4. Bud: Titler eller faglig ballast

Vælg ikke ud fra flotte titler og ligegyldige godkendelser. Reelt er titler som "Master Hypnotheraphist" og lignende - samt medlemskaber i diverse flot klingende fagorganisationer - noget, som de enkelte skoler selv har konstrueret og skruet sammen.

Vælg i stedet ud fra erfaring og seriøs baggrund - Det er gavligt for hypnoterapien, hvis der er en solid terapeutisk ballast bag.

 

5. Bud: Dyr eller billig

Billigt kan blive dyrt...

Al kvalitet koster penge -og i sidste ende kan det blive dyrt at spare...


De overdrevne billige er oftest enten begyndere - uendelige langsomme eller tror ikke en gang selv på egne evner.


Om vendt er dyrt ikke ubetinget lig med kvalitet ...

Spørg derfor ind til behandlerens gennemsnits-behandlings -gange pr patient - enten generelt eller for din lidelse.

 

Få også gerne et forventet overslag fra starten...


Du kan se vores gennemsnitstal på forsiden til sammenligning.


6. Bud: God tid contra venteliste

Lad dig ikke skræmme af rimelige ventelister. 

En erfaren behandler har selv i krisetider i perioder ventelister.

  

Hvis behandleren gør sit yderste for at få dig ind, så er det bedre at vente på den rigtige, end at springe til hos en, der altid har (for)god tid.


Bed så om at komme på afbudsliste - en god behandler afslutter ofte patienterne hurtigt - og der opstår på den måde huller i kalender.


7. Bud:  Anbefalinger

Spørg din vennekreds, kolleger, Facebook og søg på Internettet for at se, hvilke erfaringer andre har.

Intet er bedre for dig eller behandleren, end hvis du kender en tidligere patient, som er lykkedes...

Man kan som regel også stole på de tilbagemeldinger, som behandleren selv ofte lægger ud på deres hjemmesider.

Selvfølgelig vælger de ud -  men ingen seriøs behandler "fifler" med sådan noget, da det hurtigt villle give bagslag...


8. Bud:  Andre behandlere

Endelig er det et godt råd at spørge en behandler fra en anden branche....

Alternative behandlere kender ofte hinandens kvalifikationer og evner på tværs - og de ved bestemt, hvem de selv ville gå til :-) 


 9. Bud: Specielle lidelser:


Hvis din lidelse er specifik som f.eks: ADHD, Autisme, OCD, vil vi ubetinget anbefale, at du går til en fagperson, der,ud over at være en trænet hypnoterapeut også ved noget om emnet/lidelsen.

Flere kolleger sender således børn og voksne med ADHD til os, fordi vi har denne ekpertise, hvilket afgjort er en fordel for alle parter, da ADHD'en spiller afgørende ind på hypnosen. 

På samme måde kender vi områder, hvor vi anbefaler andre end os selv, fordi de har en baggrund eller behandlingsmetode, der gør dem bedre egnede end os på det specifikke felt... 


10. Bud: Tillid før afstand

Kør gerne langt, hvis du har fået en behandler anbefalet af en anden, som du har tillid til - eller du ud fra hjemmeside eller telefonsamtale har opbygget en grundliggende tillid til en bestemt behandler.


Behandlingen er næsten allerede lykkedes på forhånd, da du og ikke mindst din underbevidsthed på det grundlag  er positivt med fra starten...

  

© 2014 Hypnoseværkstedet  Telefon  7467 8290  Mobil 2191 8290  ADHDværkstedet  Hypnose med Børn  Hjemmebehandlinger.dk  Familieværkstederne Design & coding by Responsee